Helbred og rygestop

Rygning skader dit helbred

Lige så snart man stopper med at ryge, begynder man meget hurtigt at mærke ændringer i sin krop. Faktisk sker der helbredsmæssige forbedringer allerede samme dag, som man har røget sin sidste cigaret, som selvfølgelig forsvinder, hvis man begynder at ryge igen.

Helbredsmæssige fordele ved et rygestop

Et rygestop medfører rigtig mange helbredsmæssige forbedringer, og især i de første to uger sker der mange ting med  kroppen, som man selv kan mærke. For eksempel forbedres smags- og lugtesans meget hurtigt.
Herunder kan du se, hvordan dit helbred vil ændre sig dag for dag.
  • 20 minutter: Allerede efter 20 minutter er dit blodtryk og din puls normal igen.
  • 1 døgn: Efter et døgn er risikoen for at få blodpropper formindsket, din hud har en bedre temperatur, da der begynder at komme mere blod ud til huden og i fingre og tæer. Lungerne begynder at rense sig, hvilket kan give hoste
  • 2 døgn: Kulilten er ude af kroppen, og derfor er konditionen blevet bedre. Samtidig er smags- og lugtesans allerede forbedret.
  • 3 døgn: Bronkierne er begyndt at slappe af - vejrtrækningen er forbedret
  • 4 døgn: Fimrehår i lunger og svælg er på vej tilbage og er blevet renere, og derfor kan man få en lidt voldsom hoste, men det er kun et godt tegn! Det er deres måde at reagere på, at giftstofferne er på vej ud af kroppen
  • 5 døgn: Nu er din smags- og lugtesans blevet endnu bedre.
  • 6-13 døgn: Din ånde bliver friskere, din stemme mere klar og samtidig er dine tændere blevet lysere, og det er kun nogle få, som i slutningen af denne periode vil mærke noget til morgenhoste.
  • 14 døgn-3 mdr.: Kredsløbet forbedres gradvist, og din smags- og lugtesans er nu nærmest perfekt.
  • 3-9 mdr.: Din hud ældes ikke længere så hurtigt, og vejrtrækningen er blevet markant bedre. Desuden er frugtbarheden forbedret
  • 1-2 år: Risikoen for blodpropper er halveret
  • 5-10 år: Risikoen for blodpropper er lige så lav som hos dem, som aldrig har røget
  • 10 år: Risiko for lungekræft er halveret i forhold til rygere

Andre rygestop fordele

Her på siden kan du også læse om andre rygestop fordele, som man måske føler er lige så vigtige som de helbredsmæssige. Her taler vi for eksempel om de små ting man lægger mærke til i sin hverdag. Læs mere om det her på siden.

Hjælp til rygestop

Det bedste råd du kan følge, er at stoppe med at ryge. Du kan ikke gøre noget bedre for dit helbred, og hvis du har brug for hjælp til rygestop, så find med det samme ud af, hvilken type hjælp du vil bruge. Hvis du er forberedt inden du går i gang, kommer du mest effektivt igennem dit rygestop!

2 kommentarer:

  1. Gælder disse forbedringer også, når man i stedet for at ryge, bruger nikotin produkter (som dog er milde) ?

    SvarSlet
    Svar
    1. For en sikkerheds skyld må du hellere lade være.

      Slet